fredag den 18. april 2014

Attila Hunneren på listen over de ondeste erobrere

Bernie Planck


På en søgning med lister over mænd der var ansvarlig for de mest grusomme og voldelige drab, som smadrede hele byer, hvis tilhængere voldtog og plyndrede lande, vil du på hver eneste liste finde navnet Attila Hunneren (ca. 406-453 AD).


Skønt der ikke er absolut præcsie optegnelser er der næppe tvivl om at man kan tilegne millioner døde til denne barbar, på et tidspunkt hvor befolkningerne i begge de Romerske Imperier tilsammen var færre end 60 millioner sjæle. (1).


For ligesom at sætte det i perspektiv, hvis Attila skulle have angrebet byer med nutidens befolkningstal så ville antallet af dræbte for hans hånd løbe op i 100 millioner. 
 eugene delacroix, attila and his hordes overrun italy and the arts 1847
Eugene Delacroix 1847, Attila og hans horder på felttog i Italien
Photo Credit: WikiPaintings.org


Som eksempel på hans brutalitet så se nærmere på oldtids- og den velstående by Naissus som Attila helt og aldeles smadrede således,  at ligene af byens indbyggere blokerede Donau floden i mange år.  (2).

Hvorfor skriver jeg så nu om Attila når så at sige alt om ham allerede er tilgængeligt på nettet? Som jeg skrev min artikel Djengis Khan myrdede kun 40 millioner (her på synopsis), er Vestens nyhedsmedier ikke bange for at skrive sandheden om Djengis Khans brutalitet, men har ikke modet til at trykke sandheden om Muhammad, den allermest morderiske, voldtægtshærgende barbariske onde person der nogen sinde har levet.

Når du således vil kunne finde Attila Hunneren på enhver liste over onde mennesker, er det højst usandsynligt, undtagen på blogs som min, at du vil finde på sådanne lister navnet Muhammad, hvis tilhængere myrdede flere mennesker end alle de onde erobrere i verden tilsammen.

NOTER



(1):
Vest romerske imperium: 22,000,000
Øst romerske imperium: 34,000,000
TOTAL: 56,000,000
(2):
Wikipedia, History of Niš
Skønt Kejser Julian forstærkede murene, så var velstanden i Naissus med til at gøre byen til et mål, og den blev ødelagt af Attila i 443. Attila Hunneren erobrede Naiussu med rambuks og rullende tårne - en militær sofisktikation der var nyt i Hunner repertoiret. Efter Hunnerne erobrede byen Naissus massakrerede de indbyggere. I årevis var der stadig, på flodens bredder uden for byen, dynger af knogler til påmindelse om den ødelæggelse Hunnerne havde påført.

torsdag den 17. april 2014

Verens mest isolerede folk

Verdens mest isolerede folk   


Den Bengalske Bugt er den del af Det Indiske Ocean der befinder sig mellem Indiens kyst og kysten ved Myanmar og Bangladesh. Den østlige del af Den Bengalske Bugt kendetegnes ved en række små øer der hedder Andamanerne, hvoraf de fleste er under indisk kontrol. North Sentinel Island, en lille stump land, er del af Andamanere. North Sentinel Island befinder sig mod vest for de større øer i øgruppen, som det kan ses på kortet (den røde del). Klik eventuelt her for at zoome ind.

Man formoder der bor mellem 50 til 400 mennesker på North Sentinel Island. Disse mennesker kaldes sentinelesere, og er måske de mest isolerede i verden og man mener de stammer fra pre-neolit-tiden - teknisk og bogstaveligt i Stenalderen. I det store og hele har sentineleserne været uden kontakt med folk udefra i århundreder og ikke årtusinder - delvist fordi de ikke byder besøgende velkommen.

I 1967 begyndte de indiske myndigheder deres første alvorlige forsøg på at komme i kontakt ved at efterlade kokosnødder som gaver på øens strande. Selvom der var en vis fremgang i løbet af de næste årtier så var denne, i bedste fald, minimal. Syv år senere forsøgte antropologen Trilokinath Pandit og et filmhold at lokke øboerne til venlig imødekommenhed med gaver, såsom frugt, en gris, noget legetøj og pander. Resultatet var ikke positivt, en filmoperatør blev skudt i låret med en pil. I 1990’erne gav Indien ikke længere tilladelser til disse antropologiske foretagender, idet man nævnte de risici man har oplevet ved at kontakte andre isolerede stammer, ligesom frygten for at komme med sygdomme fra hovedlandet der kunne smitte øboerne, der ville være meget lidt forberedt på fremmede sygdomme.

De senere hændelser, understreger ganske tydeligt at denne beslutning om ikke at kontakte passer øboerne særdeles fint. I 2006, var et par fiskere i gang med ulovligt fiskeri nord for øen. Øboere med bue og pil dræbte fiskerne. Da en helikopter kom for at få fat i ligene, blev denne også mødt med en regn af pile, og trak sig tilbage.

Videoen er med andre beboere fra de øvrige øer. Beboerne på North Sentinel Island er stadig ikke i kontakt med andre.

Hvad ved vi så om sentineleserne? Forståeligt nok meget lidt. De bor i hytter og er jægere, samlere, benytter spyd, buer og pile og harpuner. De taler et sprog der er helt deres eget, og som ingen forstår. Øboerne synes at benytte kranier af grise som udsmykning, og benytter farven rød i såvel klædedragt og det man mener er dekoration.

Og det er så alt det vi måske nogensinde får at vide. Da Indien nærmest har opgivet alt håb om yderligere kontakt, betragtes disse mennesker som autonome, og er vel det mest isolerede folk i verden. Det er vel kun et spørgsmål om tid før de og deres kultur er fortid, en historisk fodnote. På den anden side er sentineleserne hårdføre - nogle anslår at de har boet på øen i 60000 år, og under alle omstændigheder har de overlevet Tsunamien i 2004 der sandsynligvis ramte øen.

Bonus fact: Lige syd for Newfoundland, Canada, er en gruppe på 8 små øer, der er kendt som Saint Pierre og Miquelon. Der bor cirka 7000 der, og nej de er ikke de oprindelige. De er heller ikke canadiere. De er franske mstatsborger, den tilbageværende rest at de der engang var del af New France (de nordamerikanske kolonier) der stadig er under fransk kontrol. Selvom øerne benytter den canadiske dollar er den officielle valuta dog Euro.

onsdag den 16. april 2014

Børn udnyttes til krig og sex - elsker man så børn?

“Når de elsker deres børn.....”

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                                                 

For mange år siden blev Golda Meir, dengang præsident i Israel spurgt, hvornår hun mente der ville være fred med den arabiske verden. Hun sagde: “Vi får fred når araberne elsker deres børn mere end de hader os!” Lad os se på den præcise observation i dag - for hun har jo ret. 
 


En FN Observatør har udgivet en afslørende rapport om Syrien, hvori både regeringsstyrkerne og de islamistiske oprørere fængsler, torturerer, voldtager og slår børn ihjel for at markere sig overfor deres modstandere. Begge parter er lige brutale og vækker den samme rædsel. Dette viser deres manglende interesse i menneskerettigheder (og foragt for børn) i dagens syriske samfund. Sørgeligt at måtte konstatere at dette ikke er noget der er skabt af krig. Det er en global rædsel der deles af flere end blot syrisk kultur.



o     Syrien. Da oprøret i Syrien begyndte forsøgte regeringen at give indtryk af, at den havde styr på situationen. De bortførte et barn af en oprører, torturerede ham og sendte hans kropsdele tilbage til familien. Når sådant sker i dag, spredes nyheden om det via de moderne kommunikationsmidler - og til hele verden. Den gjorde den udviklede verden så fortørnet at en bevægelse for at stille sig på oprørernes side blev igangsat, og der var kraftige fordømmelser fra såvel franske som amerikanske politikere, og opfordringer til at stå den syriske regering imod - med militær magt. Uheldigvis, viste dissidenterne sig at være lige så brutale, med den ekstra trussel at skulle de vinde, ville Syrien ikke længere bilde sig ind at være en moderne stat. Landet ville blive en Middelalderlig muslimsk stat.


o     Gaza. Den islamistiske Jihad terrorgruppe har oprettet en sommerlejr i Rafah for teenagere: Ikke for at dyrke sport, men for at være med i krigslege organiseret af Islamisk Jihad. Drengene bliver oplært i at skille en AK-47 ad, kravle gennem tunneler og løbe over brændende dæk midt i eksplosioner. Børnene, trist at måtte sige, rekrutteres fra UN's Palestinænsiske  flygtninge bureau UNRWA.


Hamas har åbnet andre sommerlejre med i alt 100000 ‘studerende’ drenge, piger i alderen 10-21, hvor der også er militærtræning. En foruroliget psykolog i Gaza (anonym) sagde at “Dette udgør en fare for deres liv, og er direkte imod internationale love der skal beskytte børn.” Han har ret, men når børn opmuntres til at blive selvmordsbombere, så kan man spekulere på, hvor meget de mennesker elsker deres børn.


o     Børnesoldater. Det er også vanskeligt at se, hvordan de mange militante der hærger Afrika elsker deres børn. Det er blevet en praksis (tilbage fra borgerkrigene i Elfenbenskysten og Liberia) at benytte drenge, som dopede krigere og piger som sex- og arbejdsslaver. Konflikterne i den Central Afrikanske Republik, er i samme spor, ikke mange er vrede i verden. Denne praksis er blevet allestedsnærværende i de mindre udviklede dele af Afrika.


o     Haiti. Det har længe været kendt, hvordan altfor mange haitianere, både de desperat fattgie og de som klarer sig fint, betragter børn som ting, ikke mennesker. De fattige udlejer deres drenge og piger som sexobjekter for sexturister, som tiggere og som slaver. (rest avec).


o     Thailand. Sexturismen har i sandhed vist sit grimme ansigt også i Thailand, og måske fordi thaierne elsker deres egne børn, rekrutterer de sexslaver fra de fattigere nabolande. Indien er ‘leverandør’ af sådanne børn (især piger er ofre.)  


o     Egypten. Ludfattige familier har i lang tid solgt deres små piger (og drenge) til velbeslåede saudiske sexturister. Oveni det skal man lægge mærke til, at selv blandt de mere velhavende egyptere (og andre i Nordafrika) elsker man ikke sine døtre nok til at standse de lemlæstende omskæringer. Socialt pres er langt vigtigere end kærlighed til sine børn.


o     Den Moderne Verden. Omsorg, bekymring for børn er et produkt at vor moderne vestlige verden. Vi skal blot se tilbage nogle få århundreder for at huske, at børn hos den fattige var et økonomisk aktiv. Dagens rædsler er genklang fra en forfærdelig fortid og skal fordømmes.  
 


FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
                       


tirsdag den 15. april 2014

Øget ulandshjælp - virker det? Eller skader det?

Bernie Planck


I min artikel 70 år med hjælp til Afrika, påpegede jeg at hovedårsagen til den megen velgørenhed i Afrika blot er at få os til at føle os bedre tilpas, skønt hjælpen har gjort Afrika endnu mere elendigt og fattigt end for 7 årtier siden.


Derfor har jeg spekuleret på hvordan mine læsere mon har det med problemstillingen, skal vi fortsætte med at yde hjælp blot for at have det godt med os selv eller burde vi holde inde med at gøre Afrika mere afhængig af hjælp år efter år? Hvis det nu var en videnskabelig kendsgerning (1), som jeg ved det er, da ville det at indstille hjælpen gavne Afrika allermest ved at det ville reducere sulten, fattigdommen og sygdomme. Ville du gå ind for det?
 african aid is a failure


Se lidt nærmere på denne meningsafstemning:
Ville du standse hjælp til Afrika, hvis det ville eliminere sult og sygdom der?


Ja

Nej - vi skal vise vi bekymrer os

Nej - jeg ønsker Afrika skal lide

Nej - Afrika har brug for vor velgørenhed

Nej - jeg tror ikke på præmissen

Nej Kort og godt NEJ
 





Her er så et kort der viser hvem der får X antal dollars fra os. Lad blot musen glide hen over det land der interesserer dig.

NOTE

(1):


At hjælpe Afrika er en ædel sag, men kampagnen er blevet et absurditetens teater - med den blinde der leder den hjælpeløse. Opgørelsen over Vestens hjælp til Afrika er en afgrundsdyb fiasko. Mere end 500 milliarder dollars i udenlandsk hjælp - svarende til fire Marshall Hjælp Planer - blev pumpet ind i Afrika mellem 1960 - 1997.


Frem for at have sat skub i udviklingen har hjælpen skabt afhængighed. Budgetterne for Ghana og Uganda er for eksempel for 50%’s vedkommende baseret til hjælpen. Således sagde Senegals præsident Aboule Wade: “Jeg har aldrig set et land udvikle sig selv gennem hjælp eller kredit. Lande der har udviklet sig - i Europa, Amerika, Japan, asisatiske lande som Taiwan, Korea og Singapore - har alle troet på de frie markeder. Der er intet mysterium i det. Afrika er gået ud af den forkerte vej - efter at være afhængig.”
Det meste af hjælpen der hældes i Afrika sænker levestandarden. Afrikanere der lever syd for Sahara er gået ned i årsindkomst på gennemsnitlig 0,59% om året mellem 1975 og 2000. I løbet af den periode er købekraften faldet fra 1770 dollars i 1995 til 1479 dollars. Beviset på at udenlandsk hjælp forstærker fejlslået politik og er med til at gøre korrupte og oppustede statsbureaukratier ‘fede’ er overvældende.

mandag den 14. april 2014

Hvorfor nogle indvandrere klarer sig bedre end andre!

En Tiger af en bog

Thomas Sowell



Professor Amy Chua fra Yale Jura skolen er bedre kendt som en “Tiger Mom,” på grund af hendes konsekvente måde, med kærlighed, i opdragelsen af hendes børn. Hun og ægtemanden Jed Rubenfeld (også professor fra Yale skolen) har skrevet det som måske vil være den bedste bog i år.
 

Den har titlen The Triple Package, fordi de argumenterer for at der er tre kvaliteter der kendetegner særlig succesrige grupper i Amerika. Disse tre kvaliteter, siger de er et overlegenheds kompleks, usikkerhed og impuls kontrol. Uanset om man nu ‘køber’ deres teori eller ej, så vil man blive meget, meget oplyst af deres forsøg på at bevise den. I processen skyder de mange af de populære meninger om opadgående mobilitet i Amerika ned, og om den type mennesker for hvem det lykkes.

På et tidspunkt hvor så mange i akademiske kredse og i medierne proklamerer at den fattige ikke længere er i stand til at komme ‘fremad’ i Amerika, påpeger Amy Chua og Jed Rubenfeld at det større forskningsprojekt der er nået til den konklusion har udeladt - immigranter.

Med deres egne ord, “Skønt det sjældent nævnes i mediernes reportager, viste forskningen at nedgangen i opadgående mobilitet i Amerika, i udpræget grad ekskluderer immigranter og deres børn. I Pew Foundation studiet der oftest citeres som bevis på nedturen i opadgående mobilitet i USA advares præcist om at deres resultater ikke gælder ‘immigrant familier,’ for hvem ‘den amerikanske drøm er i live og trives.’”


Visse immigrantgrupper er gået kommet videre, fremad, selvom de ankom med meget få penge og undertiden med kun ganske lidt engelskkundskaber. “Næsten 25% af de nigerianske husholdninger tjener over 100.000 dollars om året” i Amerika påpeger forfatterne, sammenlignet med sølle 11% af de sorte amerikanske husholdninger.

Andre grupper der har haft en dramatisk fremgang i årenes løb omfatter Mormoner, immigranter fra Indien og Iran og flygtninge fra Cuba der kom hertil da Fidel Castro satte sig på magten tilbage i 1958.

De cubanere måtte forlade al deres ejendom og selvom de havde været læger eller andre professionelle på Cuba, måtte de begynde helt forfra i Amerika, “tæt pakket sammen i små lejligheder, og de blev opvaskere, viceværter, og tomatplukkere.” Men omkring 1990, var de cubanske husholdninger blevet middelklasse og det dobbelt så hurtigt som anglo-amerikanere.

Amerikanere fra Indien har de højeste indkomster hos nogen etnisk gruppe fortæller forskningen, “med kinesere, iranere og libanesiske amerikanere lige i hælene.”

Trods det mange argumenterer for at sorte amerikanere ikke kan ‘rejse sig’ på grund af racistiske barrierer så er det ikke tilfældet for sorte immigranter. Et flertal af sorte studerende ved Harvard er fra Afrika eller Karibien, og nigerianerne “er allerede markant overrepræsenteret på Wall Street investeringsbankerne og blue-chip advokatfirmaer.”

Amy Chua og Jed Rubenfeld skriver om Amerika. Men lignende mønstre, tendenser kan ses i England, hvor den hvide underklasse synes låst på bunden, mens lavindkomst ikke hvide immigrantbørn præsterer langt bedre end dem i skolerne ligesom det er tilfældet med asiatiske immigrantbørn der tordner forbi underklassebørn i Amerika.

De i medierne, i politik og i akademiske kredse der synes besluttet på at give det amerikanske samfund skylden for at enkeltindivider og grupper ikke kan ‘rejse sig’ vil få det yderst vanskelig med at forklare, hvorfor immigranter af mange hudfarver begynder netop fra bunden og går fremad i skolerne og i økonomien - på begge sider af Atlanten.

Det ville muligvis aldrig ske for de som er ivrige efter at kaste skylden på “samfundet” det er dem og deres velfærdsstats ideologi der, i generationer, har lagt tunge byrder på underklassen med en vision om håbløst offerrolle som immigranterne er blevet sparet for.

På det tidspunkt de forskellige immigrantgrupper har været her i generationer så er de allerede kommet ‘fremad’ trods velfærdsstatens ideologi der siger det ikke kan ske.

Når så mange i medierne og i de akademiske kredse, proklamerer at det er slut med social mobilitet i Amerika da udelader de den kendsgerning, og de ikke nævner de forskellige  immigrant grupper der har fremgang - det afslører alt om dem selv.

The Triple Package er en bog der fortæller os meget vi har brug for at vide om Amerika - især hvis vi ønsker at undgå at velfærdsstats ideologien skal ødelægge Den Amerikanske Drøm.

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

http://spectator.org/articles/58334/tiger-book

lørdag den 12. april 2014

Hvad Israel kan lære af Egyptens General Sisi

Hvad Israel kunne lære af Egyptens general Sisi

       
Ted Belman
                
Israel kunne lære et par ting af General Sisi i Egypten. Han anerkender at Det Muslimske Broderskab og Hamas er en trussel for hans regime, fordi de til voldelige demonstrationer og terror.


Som følge heraf har han forbudt Det Muslimske Broderskab og arresteret mange af dens ledere. Han anerkender at de er i krig mod ham og svarer derfor ved at bekæmpe dem.
 


Det er på høje tid at Israel anerkendte af PLO, Fatah og Hamas også er en trussel mod Israel, fordi de jo på samme vis benytter vold og terror. Naftali Bennett, erklærede at Israel er ved at forberede sig til at anklage Abbas for krigsforbrydelser herunder at hædre og rose terrorister og opildne til vold.                                  


Israel burde ikke spilde nogen tid, og forbyde PLO, Hamas og Fatah og deportere enhver der er medlem af sådanne organisationer. Det bedste sted ville være Gaza - i helikopter midt om natten. Overvejende deres charters og deres opildnen og hyldest til “modstand,” så ville et forbud mod dem være passende. Vi skal ikke slå dem ihjel, blot deportere dem.


Israel burde ændre sin politik til en NUL tolerance overfor arabisk “modstand.” Det er selvmorderisk at acceptere “modstand” og “tilskyndelsen dertil” som normalt eller acceptabelt. Israel burde inddrage licenser til arabisk radio og TV dersom de vedbliver med at opildne masserne. ,                 


På lignende vis bør Israel vise NUL tolerance overfor sine egne forrædere. Steven Plaut, i


“I årevis har den israelske regering givet social sikkerhed og andre velfærdsgoder til dømte arabiske terrorister og mordere. Hvis en araber med ret til arbejdsløshedsunderstøttelse, velfærdsydelser, pensioner eller andre “sociale” kompensationer begynder at beskæftige sig med terrorisme og bliver fængslet fortsætter han og hans familie stadig at modtage ydelserne. Hvis terroristen dør, kan hans efterladte modtage ydelser. Terrorister der er blevet lemlæstet ved at placere bomber eller angribe jøder kan få handicapforsikringssummer.


MK (Medlem af Knesset) David Rotem har forsøgt sig med at få disse ydelser reduceret med 50%, ikke fordi han ikke ønsker de skal helt fjernes, men fordi Knesset aldrig ville gå ind for det. Denne mentalitet skal bare ændres.


I en efterfølgende artikel opfordrede Steven Plaut til at Israel behandler den radikale venstrefløj, der støtter delegitimiseringen af Israel, som værende forrædere ligesom Amerika gjorde med sine forrædere i Civil War.


Israel er alt for tolerant over for NGO’ere og arabiske medlemmer af Knesset i ytringsfrihedens og demokratiets navn. Men demokrati er ikke en selvmordspagt. Grænser skal der sættes for hvad der er acceptabelt og hvad der er i selvopretholdelsens interesser.

http://www.americanthinker.com/blog/2014/04/what_israel_could_learn_from_egypts_general_sisi.html
Related Posts with Thumbnails