fredag den 27. marts 2015

Antydningens kunst i erotik er helt borte - desværre

Hvad skete der med antydningens kunst i erotik?

Ved at frisætte deres seksualitet har feministerne så mister deres sex appeal?
Susan L.M. Goldberg
For nogle dage siden delte en af mine venner, en der elsker og lever ‘vintage’ denne lille perle fra HuffPo der viser en serie af moderne dages “pin-up” sammen med argumentet om at “alles kroppe er simpelthen skønne.” Disse Pin-ups alle med et retro tema viste forskellige kropsformer og typer meget tæt på og endog med meget mere tætsiddende tøj - alt sammen beregnet på at antyde sex. Fordi sex, -god sex- ultimativt afhænger af stimulering af fantasien. Dårlig sex afhænger handler udelukkende om at sindet helt præcist får at vide hvad der skal opfattes  istedet for at man selv får en fornemmelse af den der antydning. Hvilket er derfor sex i dag, helt ærligt stinker.
.shameless photography
Et eksempel fra billedserien på Huffpo.


Spil blot på den krops-positive feminist vinkel af fotografierne alt det du begærer. Det som virkelig gør disse billeder pragtfulde er at de er en påmindelse af en tid, hvor sex var en antydning og kvinder havde kontrollen med, hvor langt de ville gå med ‘fristelsen, vinket, eufemismen og nøgenheden. Nutidige feminister elsker at argumentere for at det at være splitterravende nøgen offentligt er den ultimative proklamation af seksuel magt, fordi de ikke kan begribe det underforståede i det ikke talte sexsprog. Alt der ikke fremlægges krystalklart i en fælles kontrakt er på sæt og vis et ikke samtykket seksuelt overgreb.


Kan det undre de elsker bøsser og synes drag queens er skønne. Disse er de eneste i demografien der stadig får lov at tale det uartikulerede glamourens og fornuftens sprog. De småsjuskede, beskæggede ønsker de kunne være føle sig lige så godt tilpas i en sprudlende aftenkjole og høje hæle.   


Sandheden er at nutidens feminister ikke aner, hvordan de skal bruge den magt der følger med klædedragten. Nøgne bliver de. Med nøgenheden følger en kontrakt og en retsbeskyttelse. Den der ved resulterende chockvirkning, som efterlades til berømtheder på de røde tæpper, beskyttet af fotolinser, er især forsvaret og rost til skyerne. Teoretikere i anden bølge sagde engang voldsomt fra over for biografens male gaze. Nu forhåner de det åbenlyst, flasher bryster og bagdele og det til et punkt, hvor det bliver r..kedeligt, og de argumenterer for at familiariteten med det nøgne på en eller anden vis vil give både kvinder ejerskab til deres kroppe, og tæmme det onde mandlige begær.


Ingen er bedre til dette nøgenhedsspil end Miley Cyrus, Disneys gode pige - der blev slem, og som åbenbart har besluttet at udfordre Lena Durham i hendes eget flæske-afslørende spil.
Hende seneste serie til V Magazine var ikke en serie som sådan, men ligeså meget et katalog af Polaroids af nøgenhed taget af en ven under hendes seneste turne. Sammenlign hendes nøgen positurer med den originale slemme Disney pige Annette Funicello der ignorerede Disneys råd og viste sin navle i en række bikini strandfilm i 1960’erne. Funicellos eftermæle er det af et teenager sexsymbol. Mileys er på den anden sige af en teenager billig tæve.
Billedresultat for annette funicello
I denne ‘billig tøs’ æra er Miley blot endnu en barbrystet kvinde i mængden af feminister der er forhippet på at benægte psykologi og biologi gennem visuel overstimulering med en retsbeskyttet benægtelse af ansvarlighed og de uundgåelige konsekvenser. Som Camille Paglia så klogt bemærker til pro-billig tøs flokken:


Lad være med at klæde dig ud som en Slut medmindre du er parat til at leve og forsvare dig som en sådan. Min overbevisning er den ‘gade-kloge-feminisme, årvågen og militant - den barske overlevelsestaktik hos ludere og drag queens. Sex er en naturkraft, ikke blot en social konstruktion. Det er uhyrer der jager i natten. Alt for mange overbeskyttede middelklasse piger har et dødsensfarligt naivt syn på verden. De kan ikke se det dyriske og det primitive ved sex, der historisk set er blevet kontrolleret af religionstraditioner og moralnormer der nu konstant er under opløsning i Vesten.
Den seksuelle revolution der blev vundet af min 1960’er generation var et toægget sværd. Vor frigørelse har lagt byrder på vore efterfølgere med alt for mange seksuelle valg alt for tidligt. Deres flæskeudstillende daglige tøjvalg er en sex udstilling og de synes at være blinde for de ‘æggende’ signaler de udsender. Kun i en politistat, og måske heller ikke der, vil kvinder være helt sikre på gaderne. Ærværdige mænd voldtager ikke. Men protester og parader kan ikke skabe ære og respekt.



Advasel: 'Stærke' billeder.
Nutidens feminisme handler ikke blot om nøgenhed. Dens oldgamle hedenske besættelse af kroppens fysiognomi stiller flere krav til en kvindes krop end den simple tilsløring af attrå. De gamle jøder der ønskede at passe ind med overfor deres græske magthavere ændrede under stor smerte deres omskærelse. Nutidens kvinder går virkelig langt for at dæmpe deres ellers feminine figurer, og til hvad helt præcist? Stræbe efter et niveau af biologisk og psykologisk styrke der normalt forbindes med det mandlige køn? Eller er det for at bygge sig en behagelig niche, ikke lige å flamboyant som drag divaernes, men næsten ligeså kedelig som Hillarys magtsymbolske buksedragt til folket?


Uanset om det er body building for kvinder eller superhero chic, så er flad mave, mv. nu det som virkelig skal stræbes efter i kvindelig lykke. Kvinder betragtede sig engang som frigjorte fra den påtvungne flade mave - skabt ved korsettet. Nu kræver de at deres egne kroppe skal gøre det som hvalknoglerne udførte. Snøret ind i stramtsiddende træningstøj, eliminerer disse billedligt fuldkomne kroppe den lille stødpude af en mave som var så berømt i elegant kunst om kvinder i århundreder. (Den lille mave-stødpude der også udgjorde det bløde væv der gør det meget lettere at være gravid, og lettede stræksmerter ved udvidelsen af maveskindet.) Farvel til, Botticelli’s mavser og hele løftet om frugtbarhed dermed, goddag falde maver og de mandslignende figurer der følger med dem.


Overdrevne muskuløsitets krav for en kvindes fysik kan have mere end blot en ydre effekt på deres kvindelighed:


En norsk befolkningsbaseret undersøgelse af næsten 4000 kvinder under 45 fandt et helt tydelig forbindelse mellem intens motion og frugtbarhed. Kvinder der var aktive flest dage havde tre gange så stor sandsynlighed for at få frugtbarhedsproblemer end de inaktive kvinder. De som motionerede til grænsen af udmattelse var mere end dobbelt så tilbøjelige til at være ufrugtbare end de som ikke deltog i så anstrengende aktiviteter, ifølge de resultater der blev udgivet i Human Reproduction.


Det er den helt store ironi med flade maver og magre figurer, at kvinder der hævder at besidde en stor kontrol over deres egen seksualitet faktisk bliver uden magt over deres eget køn. Uanset om de er arbejdsfreaks, der reducerer deres chancer for at blive mødre, eller de er kvinder der insisterer på vise det hele ikke er en invitation til et farligt seksuelt samvær, så har nutidens feminisme skabt en skare af gudinder der er villige til at ofre sig selv på det såkaldte frigjorthedens alter. Det eneste de ikke har frigjort sig fra er det eneste de stræber efter: At blive anset som sexede.

Susan L.M. Goldberg is a writer with a Master's in Radio, Television & Film. Preferred bar mates include Ann Coulter, Camille Paglia and Dorothy Parker. Her writing tends towards the intersection of culture, politics and faith with the interest in starting, not stopping the discussion. Follow her on Twitter @SLMGoldberg.

torsdag den 26. marts 2015

Ateist og massemorder - men selvfølgelig ikke motiveret af had!

Ateist og massemorder -men selvfølgelig ikke motiveret af had

Joseph Farah                            
                               
Da en hvid fyr fra Chapel Hill, North Carolina blev anklaget for at have pumpet kugler ind i hovederne på tre muslimer så kunne man forvente at den multikulturelle venstrefløj ville have skrevet “islamofob”, “hadforbrydelse” og krævet at arbejdspladser og skoler fik kurser i større forståelse af kulturer. Men det har vi ikke hørt et pip om.

Hvorfor?                           
                   
Fordi Craig Hicks, den anklagede for mordene er ateist, en fan af Southern Poverty Law Center og holder af MSNBC’s Rachel Maddow, “The Science Guy” Bill Nye, bøsseægteskabsgrupper og Freedom from Religion Foundation.
Billedresultat for craig hicks chapel hill

Derfor kan han jo ikke påklistres etiketten, ikke sandt?

Han er ikke engang blevet anklaget for en “hadforbrydelse.”
Trods alt ved vi alle at “progressive” ikke kan hade, ikke sandt?

Det er ikke første gang SPLC, der regelmæssigt leverer materiale til den etablerede presse om alle udfordringer der omhandler “had” og “ekstremisme,” har været inspiration for nogen der så derpå har udgydt rigtigt blod.

For to år siden sagde en mand der har fået dom for terrorisme, at han fik indskydelsen til at gå efter Family Research Council og begå massemord fra SPLC’s hjemmeside, der på listen har den kristne organisation som en “hadegruppe.” Han havde til hensigt at slå så mange ansatte hos FRC ihjel som muligt, og lægge en Chick-fil-A kyllingsandwich i munden på sine ofre. Heldigvis fik en sikkerhedsvagt som han havde skudt mod standset ham.

Alligevel fortsætter den gamle fortælling, uden mindste bevis som støtte: Det er konservative, tea party medlemmer og kristne der repræsenterer den virkelige trussel mod freden herhjemme.

Her forleden betonede Dean Obeidallah der er med i gruppen af American Muslims og som mødtes med Barack Obama, ateismen som en trussel mod muslimers rettigheder og lagde derpå skylden på ......Det Republikanske Parti.

Hans Tweet slog fast: “Jeg giver ikke ateisme skylden for mordet på 3 muslimske Amer studerende. Mit fokus er GOP (Republikanernes) embedsmænd+professionelle anti muslimske hyklere.

Denne fyr, Craig Hicks, var fan af Richard Dawkins, der mener alle mennesker er resultatet af noget sumpskum og så evolutionen.

Naturligvis dyrker Det Muslimske Broderskabs betalte Council on American Islamic Relations det forkastelige slagteri af tre muslimer - men aldrig, ikke en eneste gang nævnes den kendsgerning at deres politiske allierede netop gav inspiration til volden.

Hvem er de ægte ‘hadere og ekstremister og opildnere”?

Hicks facebook venner repræsenterer et slyngel galleri - alle medlemmer af den “progressive” agenda, og som Hicks, alle immune over for den ‘skyld ved tilhørsforhold’ taktik de elsker at anvende trods mangel på bevis.

I alle de år jeg har stået på SPLC’s liste over “hadere” har jeg ikke en eneste gang været knyttet til nogen voldshandling. Så vidt jeg ved, har ingen jeg er venner med på facebook antydet at jeg skulle være en inspiration til vold, og dermed begået frygtelige terror- eller voldshandlinger. Men her kan vi se endnu et eksempel på SPLC der direkte er knyttet til en virkelig terrorhandling med adskillige mord.

Vil Rachel Maddow holde inde med at sætte etiketter på ryg og front af mennesker hun er uenig med? Jeg tvivler virkelig.

Disse mennesker har nærmest fripas når de fængsles. Det eneste de skal gøre er at være “progressive” hvilket er det kujonagtige valg nogen i det offentlige liv kan tage. Alt du skal gøre er at forkaste alt der er anstændigt og positivt ved Amerika.

Det er så pærelet at være en “progressiv.” Der er ingen omkostning.

Jeg ved det om nogen. Jeg var engang selv en af slagsen. Jeg efterabede alle plathederne. Jeg kan stadig huske dem. Jeg kan stadig debatere som dengang - skønt jeg for lang tid siden opdagede at det var en intellektuelt set fallit ideologi, der lavede om på sandheden på det groveste.

Prøv blot at forestille dig dersom denne morder viste sig at være et tea party medlem. Ville det ikke være en langt mere appetitlig historie for Rachel Maddow? Kan du forestille dig hvad SPLC så ville gøre? Kan du forestille dig størrelsen af den indsatsstyrke som Eric Holder ville have sendt til Chapel Hill?

author-imageJoseph Farah is founder, editor and CEO of WND and a nationally syndicated columnist with Creators News Service.. He is the author or co-author of 13 books, including his latest, "The Tea Party Manifesto," and his classic, "Taking America Back," now in its third edition and 14th printing. Farah is the former editor of the legendary Sacramento Union and other major-market dailies.   

onsdag den 25. marts 2015

Ingen skyldige kun ofre? Er det nu sandt?

Skyldig over for hvem og hvad?

       
                       
                           
Det gamle Israel have en Forsoningsdag, hvor nationens synder blev lagt på en syndebuk:

“Når han er færdig med at skaffe helligdommen og Åbenbaringsteltet og alteret soning, skal han føre den levende buk frem. v21  Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede. v22  Bukken skal bære alle deres synder ud i ødemarken, og manden skal slippe den løs i ørkenen. Tredje Mosebog kapitel 16.


Idag har vi ikke mindre brug for en syndebuk; og på visse områder i vort samfund har vi allerede fundet belejlige mål som vi tilskriver som værende syndere.

Der er kriminalitet i de store byer, men der er ingen forbrydere der, fordi alle gerningsmændene alle er uskyldige; deres opførsel og handlinger skyldes nogen andre. Fattigdom, stofmisbrug, børn uden fædre - skylden for alt dette er ikke stofferne eller ægtemanden der forlod sin familie, eller de som ikke ville have en uddannelse; de er jo alle retfærdiggjort ved at skylden kan lægges over på andre.

Der er pøbler i gaderne, men de er jo alle uskyldige. De hævder deres ret med hvert et råb, og peger skyldfingeren mod de som forsøger at holde styr på dem: “Tag dog vore synder og forsvind!”

Hvem er egentlig mere uskyldig end den person der netop har røvet en købmand, og derpå angrebet en politibetjent?

Hvem er dog mere retfærdig end den der skændes med politiet, og går imod deres ordrer?

Og hvem kan være mere skyldig end oldebarnet til den femte generation, hvis forfædre engang var beskæftiget med slavehandel?

Eller hvis forfædre aldrig var med i slavehandel med har samme hudfarve som de som var med?

Hvorfor skulle dog alle efterkommere af slavernes fortrædeligheder dog ikke kunne overføres til dem?

Hvem er mere skyldig end den person der ville frarøve disse overtrædere deres uskyld? Hvem kan være mere forkert end en lovens betjent, hvis eneste funktion ville fratage folket deres syndebuk, og fortælle dem at de må stå til regnskab for egne synder? Hvorfor betragtes dette som en af de største løgne? For med disse retfærdige med deres syndebuk, så kan der ikke være kriminalitet. med

I det 19. århundrede lagde Dostojevski disse ord i den hellige munk Zosimas mund:

...for selvom en mand af folket uden uddannelse er uden moral og ikke kan holde op med sine ækle synder, så ved han at hans synder er forbandet af Gud og at han gør det forkerte når han synder. (Brødrene Karamazov).
.


I en kultur hvor omridset af bibelske normer er til stede kan selv den “moralsk fordærvede” se grænsen mellem rigtigt og forkert. Sådan tænker vi ikke længere; i dag går grænsen kun mellem undertrykkeren og de undertrykte. Der er altid en anden man kan give skylden; vi er uden skyld.

Af politikerne og medierne lures vi til at tro at det at bryde loven sådan set ikke er dårlig opførsel, det er faktisk et udtryk for en social protest, en ret som alle har; et primitivt råb om - til trods for al ironien - retfærdighed. Jeg nuppede de der sko eller andre varer, jeg smadrede vinduet, men jeg har ret til det. I er de skyldige. Jeres privilegier som hvide er ansvarlig, I har synden, ikke jeg.

Dostojevski lader  Zosima fortsætte:

“Men dette gælder ikke overklassen. De ønsker at ....skabe et system med retfærdighed baseret på den rene fornuft, ikke som førhen på Kristus, og de har allerede erklæret at der ikke findes noget man kan sige er en forbrydelse og at der ikke er nogen synd. Og fra deres synspunkt har de ret - for hvordan kan der være forbrydelse hvis der ingen Gud er? I Europa rejser masserne sig mod de rige; deres ledere opildner dem til blod og vold, og indgyder i dem at deres vrede er retfærdig.”  

Ren vrede skal altid overbevise sig om at den er retfærdig. Det er denne ‘rensede’ vrede der udrensede  Dostojevskis Rusland nogle få årtier senere, resulterende i millioner af døde. Men deres drabsmænd var ikke mordere, det var retskafne mænd, uden synd: “Tag din synd og gå!”

Nu hvor vi har ‘afskaffet’ Gud i vort offentlige liv og givet næring til politik der eksplicit udelukker Kristus eller noget andet af bibelsk princip, hvorfor skulle vi da forvente at nogen skulle tro at man kan være individuelt ansvarlig? Vi har reduceret menneskeligheden til medlemskab af en eller to grupper; ofrene og de som gør dem til ofre. Vi placerer mennesker på nydeligste vis i disse grupper. Blev du så født i den forkerte? Din skyld er nedarvet og kan aldrig slettes. Blev du født i en anden gruppe? Du har så ingen skyld, du er for evigt perfekt uanset hvad du gør, fordi det er andre der er ansvarlige for dine gerninger. “Tag vore synder og gå!”

Men ved at fjerne os helt fra Gud så fjerner vi også den eneste acceptable syndebuk.
“Men de råbte alle sammen og sagde: »Bort med ham......."(Lukas 23:18).

Malcolm Muggeridge observerede:

Den kristne religion... har i 2000 år overbevist mennesket i Vesten om at mennesket eksisterede som en del af den menneskelige familie, hvis far var i Himlen. Som i en familie er hvert individ noget helt særligt og særligt elsket. Det mest hellige, mest ukrænkelige på jorden var en menneskelig sjæl, hver eneste af dem, uanset om den havde bopæl i en fattig eller i en rig, en klog eller en tåbe, en rask eller syg. Således at få mennesket til at være en del af en hjord og dermed lade ham komme under nødvendigheden af at følge hjordens skæbne var at ødelægge formålet med hans tilværelse. Han var sig selv eller han var ingenting.

Hvor længe mon det varer før vor kultur falder ud over klippekanten, i det sindssyge kapløb om at undslippe skylden, og i insisteren på at den kan finde sin egen vej til retskaffenhed uden Gud?
               

tirsdag den 24. marts 2015

Vinterkrigen - Sovjet/Finland. Hvem hjalp russerne?

Den glemte baggrund for Vinterkigen - Finland -Sovjet       


Bruce Walker           
   
Den 30 november markeredes 75 års dagen for den mest misforståede, men samtidig mest instruktive konflikt i det 20. århundrende. “Vinterkrigen” mellem Rusland og Finland.

Der er intet “ideologisk spektrum” og alle disse nederdrægtige hadfyldte ideologier der dukkede op i århundredet - fascismen, bolschevismen, nazismen og maoismen - eller hvad man nu kalder alle de obskøne forklædninger som mænd med et dæmonisk magtbegær skjuler sig bag.

Orwell havde virkelig afsløret dette da han skrev om disse “ækle små ismer,” og enhver der har læst 1984 ser, hvordan fraværet af et ægte sammenhængende værdisystem ikke kun er muligt, men uundgåeligt i totalitarismen. Ideologien i Oceana for eksempel var “Ingsoc” eller engelsk socialisme, men det udtryk har knap nogen ægte mening.  

Det var også Orwell der formulerede det vigtige princip om totalitarismen: “Den som kontroller fortiden, kontrollerer fremtiden. Den som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden.” Således ophørte Eastasi, der tidligere havde været allieret med Oceania, på en dag med at være allieret, men blev fjenden af Oceania ... og den politisk korrekte historie blev omskrevet således at Eastasia altid havde været fjende af Oceania. Vinterkrigen viser denne praksis i virkeligheden.

Hele perioden med Nazi/Sovjet Ikke Angrebspagten blev omhyggeligt omskrevet - efter den tyske invasion af Rusland i 1941. Næsten med det samme opdagede kommunist operatører rundt om i verden at Stalin havde “spillet dobbeltspil og ventet” og sådan set altid havde været klar over hvad Hitler havde af planer. Dette er helt forkert. Som Solzhenitsyn så bekendt bemærkede så stolede Stalin kun på en mand i hele sit liv, og den mand var Hitler. Ikke-Angrebspagen var faktisk en grundfæstet alliance mellem Nazismen og kommunismen der som formål have at ekskludere fascismen

Alt dette beskriver jeg grundigt i mit nye tobindsværk, Sinisterism: Secular Religion of the Lie, der udelukkende henviser til bøger der blev udgivet mens historien faktisk udviklede sig.

Under Vinterkrigen angreb italienske fascistiske Sortskjorter Sovjet ambassaden og kastede sten gennem vinduerne. Grev Ciano, Mussolinis svoger, og den fascistiske udenrigsminister forkastede angrebet på Finland som det værste eksempel på stormagts aggression i moderne historie. Hundreder af fascistiske piloter meldte sig som frivillige for at kæmpe for Finland, og Italien leverede sine mest moderne kampfly til finnerne så de kunne bekæmpe Sovjet. Mussolini trak Italiens ambassadør hjem fra Moskva og afsluttede det som havde været en langvarig romance mellem fascister og bolsjevikker (som  hovedmål rettet mod nazisterne), og Il Duce skrev et vredt brev til Hitler om Sovjets angreb på Finland, som Hitler ikke nedværdigede sig til at svare på i nogle måneder.   

Hvad var så Nazi reaktionen på Sovjets invasion af Finland? De fleste historikere bemærker blot at Finland var del af Sovjets interessesfære i ikke angrebs aftalen, så derfor kunne Tyskland ikke være åbenlyst imod Rusland,  

Faktisk støttede Tyskland ihærdigt Sovjets angreb på Finland. Tyske medier gengav ganske enkelt, som egne, Sovjets fortællinger om Vinterkrigen. Nazisterne blokerede afskibningen af våben til Finland, truede Sverige (og også Danmark) med krig, dersom Sverige tillod transit af våben fra Vesten og blokerede hære fra enhver anden nation der forsøgte at hjælpe finnerne.

Nazisterne gav asyl til flygtende Sovjet diplomatier i den tyske ambassade. Da Den Røde Hær blev låst fast i en håbløs kamp langs Mannerheim linjen, gav nazisterne Stalin, ikke kun flyt til brug for den frontlinje ( der tidligere var blevet bygget med tysk assistance), men leverede også militærrådgivere der viste, hvordan Sovjet kunne gennembryde Mannerheim Linjen.
 
Mannerheimlinjen strækker sig fra Den Finske Bugt til Ladoga

Og ikke kun det alene, den tyske hær hjalp og med til en omorganisering af Den Røde Hær, der omfattede
1 Fuldstændig eliminering af systemet med militære kommissærer.
2 Genindførelse af rangorden i hæren og flåden.
3 Streng overholdelse af hilse regler og andre former for militær disciplin.
4 Dannelse af eliteenheder.

Denne nære alliance med kommunister og nazister mod resten af verden spredte sig over hele Skandinavien. Den eneste nation der anerkendte Sovjets besættelse af De Baltiske Stater var Nazi Tyskland, og den eneste nation der anerkendte Nazi besættelsen af Danmark og Norge var kommunist Rusland.  

Den Røde Flåde banede med isbrydere en vej for tyske plyndringer mod britiske skibe i Nordatlanten. Den tyske flåde leverede særlige flådefartøjer som Kreml kunne benytte.  

Som på så mange andre områder der førte direkte op til den dag Opersation Barbarossa begyndte arbejdede kommunister og nazister - “Communazis” - som patriotiske amerikanere med rette kaldte dem, sammen mod frihed og de jødisk-kristne værdier i Vesten. Hitler og Stalin faldt i totterne på hiunanden - som lederes af onde bander så ofte gøre - fordi de hver især i deres formørkede sjæle mente det kun drejede sig om magt. Det er den glemte historie bag ‘Vinterkrigen.’


http://www.americanthinker.com/articles/2014/11/the_hidden_history_of_the_winter_war.html#ixzz3KYfrmJNV
Related Posts with Thumbnails