mandag den 18. marts 2024

Det moralske grundlag for hjælp til Ukraine

 

Det moralske grundlag for hjælp til Ukraine

Russ McSwain


Militærhjælp til Ukraine befinder sig et slags limbo i Kongressen. Tucker Carlson er den mest højlydte offentlige person der er imod hjælpen. Tucker er tydelig i både ord og handling - han  ønsker Rusland får overhånd:

"Hvorfor skulle jeg bekymre mig om konflikten mellem Ukraine og Rusland? Jeg er seriøs. Hvorfor skulle jeg hælde mod Rusland? Som jeg sådan set gør." 

Man kan være imod at hjælpe Ukraine uden at ønske at Rusland vinder, men at tilbageholde hjælp vil sandsynligvis resultere i netop det. Jeg ønsker Rusland taber. Det er i vor interesse og en russisk sejr ville få konsekvenser som en lignende sejr til Hamas ville have. 

Rusland, Kina, Iran og en række andre forbund er forenet i een sag. De ønsker at udskifte Amerika som den dominerende magt i verden. Tucker holder korrekt fast ved at denne gruppe arbejder på at gøre dollaren overflødig som verdens reservevaluta. Det ville medføre et dramatisk fald i vor levestandard. Det er i vor nationale interesse at hæmme denne koalition magt. Biden administrationen er forvirret. Den begrænser Kinas adgang til avancerede chips, men er også forsonlig over for Iran. Det er konservative der er gnierne, og tåbeligt begrænser Ukraines muligheder for at hæmme Ruslands magt og indflydelse. 

De fleste konservative er oprørte over rædslerne Hamas har begået. Af en eller anden grund tolererer de samme vel dokumenterede rædsler og opførsel begået af Rusland. Gilad Erdan, Israels ambassadør til FN sammenligner med rette rædslerne. Det er værd at bruge syv minutter på at lytte til hans UN tale. Han kalder Ukraine en allieret og en fælles kanariefugl i terrorist kulminen. Han gav meddelelse om avanceret militærhjælp, herunder Israels fremragende luftforsvarssystemer.

Der er endnu et eksperiment ud i moralteori. Kan en person retfærddigøre det at en barn druknes på lavt vand og fortsætte med at gå forbi, og lade som ingenting? En retfærdiggørelse kan ikke være, at det ikke lige passede at hjælpe barnet. Ukrainske børn drukner ikke.De bliver bortført og sendt til at erstatte det faldende befolkningstal i Rusland - - 20 tusind bekræftede tilfælde  og flere kommer hele tiden til  Kan vi retfærdiggøre blot at lade det passere, gå forbi? Ukraine beder kun om udstyr, ikke tropper. Det som anmodes om er knap nok en ulejlighed for os. 

Lad os se nærmere på grunde til blot at gå forbi.

  • Ukraine er korrupt. Sådan lyder rygtet, men ikke virkeligheden. “Flere end 600 embedsmænd i 20 forbundsagenturer overåger US hjælpen til Ukraine..... Dusinvis af rapporter er blevet udarbejdet og endnu flere er på vej.  'Efterforskningerne med relation til Ukraines måde at håndtere hjælp har ikke vist omfattende spild, svindel eller misbrug.’ "Kritikerne har haft fokus på en berygtet sag. Misæderen blev fanget og pengene tilbagebetalt. Ved at lægge begrænsning på vor hjælp til hardware og optræningen eliminerer vi mulighederne for svindel.  

  • Europæerne burde give størstedelen af hjælpen. Dette er Trumps holdning. Jeg er enig,. Europæerne giver allerede det meste af hjælpn.. Det vil være sandt selvom den gældende ordning ikke vedtages.

  • Vi er ved at løbe tør for udstyr. Bortset fra artillerigranater ellers ikke.. Lad os producere flere granater.

  • Ukraine holder ikke valg. Under begge verdenskrige afholdt hverken UK eller Frankrig valg. Ingen tvivler på at et flertal af ukrainerne støtter krigen.

  • Vi har ikke råd. Der er mange programmer der er spild og som kunne skrottes. Ukrainsk hjælp på 60 milliarder dollars er ikke en af dem. Det er 40 milliarder i udstyr og 20 milliarder til oplæring. Den militære oplæring vil være der under alle omstændigheder. Det er ikke en blankocheck, og det bør det heller ikke være. 

  • NATO ekspansionen provokerede Rusland. NATO er en forsvarsalliance. Den udgør ingen trussel for Rusland. Tucker er nærmest hysterisk. Han undskylder Rusland, fordi landet er bange for kernevåben langs landets grænser. Der er ingen kernevåben i lande med grænse til Rusland. OK, der er kernevåben i Kina og Nordkorea. De provokerer åbenbart ikke Rusland.

  • Ukrainerne er ikke villige til at slås. Civile i Ukraine har været under konstant bombardement i over 2 år. Nazi bombningerne af det sydlige England - Blitzen - varede 8 måneder. Selv under disse forhold viser ukrainerne ingen tegn på opgivelse. 

  • Vi kan ikke for evigt levere udstyr. Der er en kæmpeindsats for at genoprette Ukraines forsvarsindustri.

  • Ukraine kan ikke vinde. For den hårdhjertede realist betyder det ikke noget. Vi burde forlænge Ruslands lidelser så længe som muligt. Det er min mening.. De ’kloge penge’ (herunder mindst 4 firestjernede generaler) satser på at med det rette udstyr kan Ukraine vinde..

I fraværet af amerikansk hjælp er krigen på jorden gået i stå. På havet og i luften en anden snak. Uden en flåde har Ukraine sænket 25% af Sortehavsflåden, og skadet mange andre skibe. Blot i denne uge fik Ukraine sænket patruljeskibet Sergei Kotov. Rusland er blevet tvunget til at flytte de tilbageværende skibe væk fra Krim til en russiske havneby. Fri for Ruslands flåde er eksporten af Ukraines hvede igen på førkrigs niveauer. Når Kerch Broen helt sættes ud af spillet vil der ikke være nogen forsyningsskibe til Krim.

Rusland mister fly i accelererende antal. Med ankomsten af Israels teknologi, så jeg selv jeg ondt af de russiske piloter. 

Holdninger til denne krig afhænger i store træk af holdninger om Rusland. Russisk imperialisme har været konstant gennem landets historie. Der er en lige linje der forbinder russisk Zarisme, Sovjet og post-Sovjet politik. Tucker mener Rusland er anderledes. Han er helt forkert på den. 

Image: RawPixel.com

https://www.americanthinker.com/articles/2024/03/the_moral_case_fo_aid_to_ukraine.html


onsdag den 13. marts 2024

Sagen Tyfus MaRY - hvilket magtmisbrug

 

Sagen Tyfus Mary - hvilket magtmisbrug

JEFFREY A. TUCKER  

For fire år siden fremkaldte enhver snak om at tillade at samfundet skulle have lov at fungere som vanligt under en pandemi klicheer om Typhoid Mary (Tyfus Mary). Det er værd at lægge mærke til at denne virkelige hændelse, en paradigmatisk sag af forbløffende og ækel magtbrug af det offentlige sundhedssystem, hvor en fattig irsk indvandrer blev syndebuk for tyfus infektioner i New York stadig lever - her 100 år senere. 

Selv på andre områder har skrupelløse lærde jeg kendte fordrevet hendes navn i forventning om at slutte al diskussion om nødvendigheden af nedlukninger.  

Det er på tide at undersøge sagen. Typhoid Mary var en virkelig person, Mary Mallon (1869-1938). Efter alle forlydender en rigtig god kok der havde betjent mange familier og havde fremragende evner. Hun var aldrig symptomatisk for tyfus. Hun var sund, rask. Men da der kom et udbrud i det hjem hvor hun tjente blev hun jagtet, hendes afføring blev testet positiv og hun kom i karantæne som en atypisk smittebærer (1907-1910). 

Juridisk modstand gjorde at hun blev løsladt tre år efter på betingelse af at hun gik til kontrol og aldrig lavede mad igen. Hun ville ikke indvilge i de betingelser og blev jagtet igen. Denne gang krævede lægemyndighederne at hendes galdeblære blev fjernet, som hun ikke gav lov til. Hun endte med at tilbringe samlet 26 år i isolation før hun døde (1915-1938). 

The Case of Typhoid Mary

Der er faktik rigtig meget litteratur om sagen. De bedste er Famous and Difficult Patients: Amusing Medical Anecdotes from Typhoid Mary to FDR, af Richard Gordon (St. Martin’s Press, 1997); Typhoid Mary: Captive To The Public’s Health, af, Judith Walzer Leavitt (Beacon Press, 1996); Typhoid Mary: The Notorious Life and Legacy of the Cook Who Caused a Typhoid Outbreak in New York, af Charles Editors (2020) og mange flere, men frem for alt Typhoid Mary, af Anthony Bourdain (Bloomsberry, 2005), der er en brillant, engageret og virkelig sympatisk bog. Hvis man vil have et overblik findes der mange online artikler. 

De er alle spændende og rimeligt enige om at Mary sandsynligvis (muligvis) spredte tyfus sammen med hundreder af andre i New York der aldrig blev jagtet og fængslet. Hun følte sig aldrig syg. Hun blev ofte testet negativ, og havde dyb mistro til de myndigheder der jagtede hende. 

Manden der indledte det hele var sagfører/efterforsker ved navn George Soper der endte med at skrive en artikel og bog der for evigt var årsag til hun måtte leve med øgenavnet Typhoid Mary. Bogen blev en bestseller og Soper selv en berømt og elsket sygdoms detektiv. 

Offentligheden var så optaget af sagen at børn i New York sjippede til sætningen: “Mary Mary, what do you carry?” Hun forsøgte at lægge sag an, men den blev afvist af New York Supreme Court. Hun fik ikke lov at besøge en øjenlæge skønt hendes øjenlåg var lammet. Hun blev tvunget til at tage ikke autoriseret behandlinger der truede med at ødelægge hendes nyrer. 

Ingen spørgsmål ved at det at pege på hende som offentlighedens fjende nummer et var en genspejling af den herskende holdning til og mod irske indvandrere der blev anset som beskidte og lavklasse. Hun var lavklasse men ikke beskidt. Jeg har læst meget om hende og finder mig ikke helt overbevist om at hun var en kilde til sygdom i alle de tilfælde hun fik skyld for. Bakterien der forårsager tyfus spredes gennem vand hvori der er fækalt materiale. Hvis man fjerner det fækale materiale er problemet elimineret, som man senere erfarede. Oveni er hele regimet med tests, opsporing og indsnævring fyldt med fejl og passer særdeles fint til offentlighedens ønske om at stigmatisere de syge og de på anden vis inficerede, uanset årsagen. .

Grundet offentlighedens had og vedvarende angreb kom Mary sandsynligvis til i sidste ende at tro hun var en kilde, men på et tidspunkt tog hun sig ikke særlig meget af det, hvilket er hvad der sker når et helt land lægger skylden alene på dig for sygdom og myndighederne fængsler dig og truer med at skære dig op. 

Med andre ord - hun blev behandlet som et dyr, ikke en patient, og derpå senere eksperimenteret med og med tilfældige ikke afprøvede behandlinger. Samtidig gik hundreder af smittebærere rundt med bakterien og vandforsyningen var fortsat den primære synder. 

Tyfus blev endelig besejret - ikke ved fængslinger, men ved hygiejne, bedre sanitære forhold og antibiotika. Mary fik skylden for at inficere hundreder, men kun 3-5 døde af den påståede smitte og i de sager hun var beskyldt for. (imidlertid utilsigtet) Igen måske. 

Pointen var at hun blev erklæret skyldig, uanset hvad, og i store træk på grund af hendes klasse, hendes nationale oprindelse og etnicitet. Hun var et let mål, selvom der var tyfusbærere overalt. Samtidig fortsatte Salmonella typhi (kilden til tyfus) med at være et problem og blev først klaret senere ved vaccination, og langt vigtigere - hygiejne.  

Det som er slående er hvordan hele sagen, der så soleklart er et udtryk for offentlig vanvid sammen med offentlig sundheds autoritarisme og direkte brutalitet så ofte citeres som et eksempel på, hvordan vi naturligvis må låse mennesker inde når der florerer en virus.

I virkeligheden har hendes sag rejst tusindvis af spørgsmål om statens magt til at gribe ind i menneskers dagligdag og fængsle dem uden dom og på en påstand om at de er sygdomsspredere. 

Blot at sige at sådanne magtanvendelser kan misbruges er en underdrivelse som vi kender det så ‘udmærket’ i disse post-nedluknings tider. Mennesker der har studeret sagen med Mary Mallon ender altid med af få stor sympati for hende. Det var dengang da moderne lægekundskab var i fremmarch, men det var forventningen om at de rige hun tjente ikke skulle være underlagt de sædvanlige sygdomme der plagede de fattige.

Hun alene blandt hundreder og tusinder af andre sandsynlige smittebærere i området blev udskammet og deres liv ødelagt på grund af en sygdom hun ikke mente at have og ikke med hensigt spredte. Samtidig blev der ikke indledt lignende indsatser for at finde frem til og inddæmme andre spredere af Salmonella typhi

Igen hvad afstedkom dette faktisk når vi taler om den offentlige sundhed? Reddede de 30 års ufrivillige fængsling af denne kvinde liv? Ikke til at vide, men mennesker fortsatte helt sikkert med at dø af sygdommen efter hun kom i fængsel, og indtil der kom gode behandlingsmetoder. Samtidig havde sundhedsmyndighederne deres arketype af en sygdomsbærer til at retfærdiggøre deres enorme magtudøvelse. 

Med tiden accepterede Mary sit åg, og blev en stærk tilhænger af Den Katolske tro, og døde fredeligt. Anthony Bourdain tilbyder en yderst rørende fortælling om besøg ved hendes grav på St. Raymond’s Cemetery, Bronx, New York. 

I 1973, købte jeg min første kokkekniv, en high-carbon Sabatier med et poleret træhåndtag. Jeg var yderst stolt af den - og har haft den i alle disse år, erindrende hvor godt den føltes i min hånd da jeg først fik den pakket ud. Måden håndtaget hvilede mod min håndflade, følelsen af bladet, æggets skarphed. Den er gammel nu, og har fået pletter, håndtaget er lettere revnet visse steder. Jeg storelskede den For længe siden opgav jeg at bruge den og vedligeholde den. Men det er en elsket genstand. Noget en anden kok ville værdsætte, håbede jeg - en engang fin ting af fransk kvalitetsstål - en magisk fetisch, en elsket del af min personlige historie. Og et tegn på respekt, jeg håbede at den vil være en indikator for at nogen, et eller andet sted, selv lang tid efter hendes udfordringer og hendes død, vil tage alvorligt, og forstå bare en smule, af hendes livs vanskeligheder som kok. Det er den slags gave jeg gerne ville modtage en jeg ville forstå.

Jeg så mig omkring på kirkegården, sikrede mig at ingen så det, lænede mig fremover og hænderne, trak jeg græsset ved hendes gravsten tilbage. Jeg lagde min kniv der, dækkede den og efterlod den til hende. Det var det mindste jeg kunne gøre. 

En gave. Fra kok til kok.


Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author Jeffrey A. Tucker is Founder, Author, and President at Brownstone Institute. He is also Senior Economics Columnist for Epoch Times, author of 10 books, including Liberty or Lockdown, and thousands of articles in the scholarly and popular press. He speaks widely on topics of economics, technology, social philosophy, and culture.https://brownstone.org/articles/the-case-of-typhoid-mary/

lørdag den 9. marts 2024

Teori og praksis. Leve med Islam - Grækenland

 

Teori og praksis. Leve med Islam - Grækenland


Raymond Ibrahim

Afrgrunden mellem at forstå islam i teorien og i praksis er virkelig bred og siger en masse om emnet. Baseret på resultater af et nyt studium om hvad vesterlændinge mener om Islam når deres holdning er ved andenhånds information fra de som sidder på magten (medierne, den politiske “elite” mv) er i meget store træk helt anderledes end hvad de mener om Islam efter at have personlige erfaringer med islam.

følge rapporten:

I 2009, undersøgte Public Issue for første gang grækernes indstillinger til Islam, de sociale opfattelser af koncepterne og symbolerne der er associeret med den islamiske religion, graden af viden om og kendskab til borgere der lever med den islamtiske tradition, sammen med de eksisterende sociale opfattelser vedrørende Islam-Vesten og Islam-græske relationer. 

I studiet fandt man et dramatisk skifte blandt grækernes holdning mellem 2009, da der kun var få muslimer i Græekenland og de boede spredt i landet - hvilket betyder at den græske holdning til Islam var teoretisk og i store træk dannet af medierne mv. -- og i 2023, syv år efter de store muslimske migrantflokke første gang landede i og drog gennem Grækenland i 2016. 

Nu her efter at have erfaret på første hånd hvad Islam går ud på, så behandler “Den offentlige opinion.. helt klart den muslimske verden langt mere negativ eller endog med en fjendtlig holdning,” fortæller rapporten.

For eksempel i 2009 var flere en 5 ud af 10 grækere neutrale i deres holdning til de traditionelle koncepter og symboler i den islamiske verden, ved at fastslå at de “har hverken et positivt eller en negativt indtryk” af ord, talemåder associeret med Islam, begyndende med selve ordet “Islam.” Hvis kun 23% af grækerne der var med i undersøgelsen associerede ordet med negative følelser i 2009, så var den procentdel i 2023 mere end fordoblet: nu 59% af grækerne der giver udtryk for negativitet associeret med orden “Islam.” Lignende ord herunder “araberne” “muslimerne” “Koranen” “Profeten Muhammad” og “moske” giver også flere negative konnotationer for grækerne end i 2009.

Undre kan det ikke. Siden 2016 har grækerne fået en større ‘mundfuld’ islam, hvilket kan ses på en “eksplosion i kriminaliytet i Græekeland -- 55% af de fængslede er migranter,” for at citere fra en anden frisk rapport..

Udover den voldsomme øgning i almindelig kriminalitet, er hadet - rettet fra Islam mod Kristendommen - i særlig grad skyldig. Som diskuteret i denne 2022 artikel, var der 2339 episoder med vanhelligelser af kirker i Grækenland mellem 2015-2020, da den lille nation, der betragtes som Europas port mod øst, blev oversvømmet af migranter fra den islamiske verden. En rapport fandt “en korrelation mellem øgningen i den ulovlige immigration og episoderne med angreb på Græsk Ortodokse religiøse kirker og religiøse steder i løbet af den 5 årige periode, altså midt under højdepunktet at migrationskrisen.”

Der er mange specifikke eksempler. I 2016 blev Church of All Saints i Kallithea nær Athen sat i brand af “arabisk talende”. I april 2021, gik muslimske migranter ind i og grundigt vanhelligede en lille kirke. Stolt af deres gerning optog de også videoer der viste en topløs migrant der dansede til rap musik mens han gik hen mod og ind i kirken. Det næste klip viser hvad de formåede: Ødelæggelse inden i kirken med smadrede ikoner og et væltet alter. 

I 2020, plyndrede muslimske migranter, og transformerede en anden kirke til deres personlige toilet. “Stanken indenfor er ubærlig,”  sagde en lokal om det som engang var St. Catherine Church i Moria, en lille by på øen Lesbos, der blev oversvømmet med migranter der kom fra Tyrkiet. “borgmesteren i byen Mytilene er opmærksom på situationen i området, ikke desto omindre ønsker han ikke at gøre noget ved det  - af personlige grunde.” 

2020 rapporten føjer til , at

Dette er blot den nyeste episode ...det er blevet meget almindeligt at græske ortodokse kirker bliver vandaliseret og angrebet af illegale immigranter på Lesbos. Som værende et dybt religiøst samfund er disse angreb mod kirker chokerende for det græske folk og man opfordrer til større opmærksomhed om problemerne og om disse illegale immigranter virkelig søger et nyt liv i Europa, om de er villige til at lade sig integrere og tilpasse sig normerne og værdierne i deres nye værtslande. 

Faktisk er grækerne på Lesbos et spejlbillede af den forandring, der er ved at ske i Grækenland. 

Disse fortsættende angreb har i sidste ende ført til at beboerne på Lesbos der blev nomineret til Nobel Freds Prisen i 2016 er blevet stadig mere frustrerede over situationen der ikke er blevet løst, den som har belastet og ændret deres liv så de ikke længere føler sig sikre på deres engang kriminalitetsfri ø. 

Det er et yderligere fortsættende kendetegn og betegnende at grækerne i en undersøgelse i 2023 viste en kraftigere aversion mod migranter fra de muslimske nationer der er berygtet for deres “radikale” tendenser - med Pakistan og Afghanistan yderst på listen. Ingen tvivl om at migranter fra de nationer, hvor kristne og andre “vantro” behandles som undermennesker og det der er værre, har efterladt et særligt varigt indtryk. 

Samtidig er det interessant at bemærke at disse forandringer ikke er så dramatiske som man kunne forvente. Til en begyndelse skal erindres, forstås, at Grækenland ikke blot som andre nationer i Vesten, grundet sin nærhed til den muslimske verden. Grækenland har oplevet århundreder med rædselsvækkende hændelser med Islam, især i forklædning som Det Osmanniske Imperium. Således har gennemsnitsgrækeren altid haft en mere negativ holdning til Islam, når man sammenligner med gennemsnits vesteuropæeren eller amerikaneren. Selv i 2009, mente 67% af grækerne der vat et “kultursammenstød” mellem Kristendommen og Islam. 

Opsummeret. Skønt den offentlige holdning mod Islam går i negativ retning så er disse forandringer ikke så udtalt som man kunne have forventet . dermed understreges pointen af værdien af styrken ved indoktrinering gennem genearationer.

Med andre ord, så er abstrakt teori - indhyldet i den holdning af Islam er den for evigt “misforståede” relgion med “fred,” osv. - den har stadig en indflydselse. Denne seneste undersøgelse fandt for eksempel at “procentdelen af borgere der accepterer at der en ‘Islamisk fare’ er øget fra 27% i 2009 til blot 39% i dag  (+12%).”

Hvis dette er tilfældet i Grækenland, hvad mere har Vesteuropa så brug for at efare for at få den samme beskedne betænkeligheder om Islam?

Raymond Ibrahim, author of Defenders of the West and Sword and Scimitar is the Distinguished Senior Shillman Fellow at the Gatestone Institute and the Judith Rosen Friedman Fellow at the Middle East Forum.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/02/islam_theory_vs_experience_.html


Image: Samat
Related Posts with Thumbnails