I Kina bliver duer kontrolleret som var de terrorister

 

I Kina bliver duer kontrolleret som var de terrorister Hvert år den 1. oktober fejrer Kina sin Nationaldag, dagen for oprettelse af nationen i dens nuværende form. Til tider, senest 2019, arrangeres en militærparade. Man kan se noget af den her, sendt af den statsstyrede TV station CGTN. Paraden var enorm - titusinder af udklædte deltagere, massive platforme, og hvis du lægger mærke til det ved 1 minut 44 sekunder en masse duer. Tusinder og atter tusinder. Og hver af dem er højst sandsynligt blevet kontrolleret.   Som du sikkert ved er styret i Kina undertrykkende, og regeringen går virkelig langt for at holde på magten. Det er ikke usædvanligt for modstandere at bruge vold, og en kæmpe parade sendt på TV kan være et fristende mål.  Derfor ved paraden tager regeringen ingen chancer - man ønsker virkelig ikke at dens store propagandanummer bliver misbrugt til optøjer.. Som the Christian Science Monitor rapporterede, i 2019, "Sendte myndighederne i Beijing helikoptere for at overvåge vejene og kontrolposterne, ringvejene i byen større rundkørsler og områder med tung trafik, herunder populære turistmål såsom Den Store Mur og Sommerpaladset berettede Beijing News. Oveni i det har byen mobiliseret 850000 frivillige borgere for at hjælp med at holde øje med byens 20 millioner indbyggere.  At finde den rette balance mellem fejring og sikkerhed er ikke let, men når det drejer sig om duer synes det at være let. Duer har ingen politiske holdninger eller bekymrer sig om mennesker konflikter. Ydermere er de en fast bestanddel af Nationaldagens festligheder som the New York Times fortalte, "det at holde duer og flyve med dem er en gammel tradition i Beijing, en hel kultur g kunst hvor en fløjte er sat på duen og afgiver ‘musik’ når den flyver.” Uden dette indslag ingen Nationaldag. Den kinesiske regering har i de senere år anset dem som et problem da hver af dem kan udgøre en (minmdre) sikkerhedsrisiko. Duerne er ikke tilfældige duer indsamlet i gaderne, som South China Morning Post rfortæller så kommer duerne fra Beijing Carrier Pigeon Association, en gruppe bestående af hobbyfolk der træner duer så de vender hjem efter deres ‘udflugt.’Selvom det er usandsynligt at en af disse duetrænere (eller deres hjælpere) vil gøre noget ondt ved fuglene er der ingen garanti. Det ville ikke være vanskeligt at skjule sprængstof på en paradedue som kan give ulykker, sårede. I 2014, var Kinas embedsmænd særlig bekymret over en sådan virkelig mærkelig trussel. Den 30. september det år - dagen før paraden - nævnte People's Daily, China (et berømt talerør for Kommunistpartiet, med som The Guardian) tweeted om fuglene: “10,000 duer gennemgår en analundersøgelse af sikkerhedshensyn i søgen efter mistænkelige objekter dagen før Nationaldag.

Bonus fakta:: Regeringen udførte anustesten på de 10000 fugle der var meldt til paraden, men hvad med de titusinder af andre fugle i byen? I 2019 gjorde regeringen også noget ved det. For at beskytte militærets fly kom der flyveforbud for paradeduer, balloner og andre festligheder i luften (og vel også for at gøre det lettere for politiets helikoptere at holde øje med mulige udfordringer. Som QZ rapporterede, gjaldt forbudet fra den 15. september til 1. oktober. “I det berørte flyveområde måtte dueholdere og andre fugleejere holde deres dyr i reder og hindre dem i at flyve. Dueklubberne skulle også overvåge deres medlemmer, og holde dyrene inde.for at leve op til reglerne.” Der var straffe og bøder for ikke at overholde restriktionerne.
Det er uklart hvad myndigheder søgte efter, men dog ganske tydeligt hvor de ledte.

The New York Times, talte med  en dueekspert i Kina: “Jeg har ikke hørt om duer brugt på Nationaldagen der kræver sikkerhedskontrol, men det er muligt for dem at bære ting såsom eksplosiver, “ sagde Mr. Yang fra China Pigeon Net, et website for dueelskere. “De kunne bære ting på deres ben, under en vinge eller i deres anus.”  “Hvis sikkerhedskontroller blev udført ville de kunne finde dem, ligesom på en person der går ombord på et fly,” sagde Mr. Yang, der nægtede at opgive sit fulde navn. Paraden i 2014 forløb uden nogen fugleeksplosioner og der er ingen rapporter om at nogen af de 10000 duer skulle have fæstnet noget til deres ben, under en vinge eller i deres anus - eller hvordan Kina nu har opgjort undersøgelserne.

 

Påmindelse til Europa: Jo mere I presser os, des mere presser vi tilbage

Stephen Helgesen

Til mine europæiske venner, en påmindelse - jo mere I kritiserer Amerika og jo mere i marginaliserer amerikanerne, des mere vil i skubbe USA væk fra verdensscenen og nærmere mod en ny form for isolationisme og nationalisme.

En af de triste kendsgerninger er, at mange mennesker i mange lande har besluttet at Amerika ikke længere er deres ven, ikke længere er en pålidelig NATO partner, en der er villig til at svigte sine allierede når krisen strammer til. 

Nogle kalder endog Amerika en bølle nation der kannibaliserer på sin egen Constitution og er på vej med et diktatur med en megalomanisk narcissist i førertrøjen. 

Her i Europa, hvor jeg befinder mig fremviser medierne i mange europæiske lande deres “Amerika eksperter” der helt rutinemæssigt karakteriserer USA som et eksempel på alt der er galt i verden.

De portrætterer landet som anti-familien, fordi det ikke vil vedtage love der betaler ‘familie orlov’ til mænd. De siger, at landet er racistisk, fordi det vælger ledelse baseret på evner fremfor racemæssigt baserede ansættelsespolitik. De forstår ikke hvorfor USA ikke vil pålægge massive skatter på entreprenører og de som er villige til at tage forretningsmæssige risici, og de forstår virkelig ikke hvorfor amerikanerne er bekymrede over at beskytte deres ytringsfrihed. 

Opsummeret. De føler Amerika nægter at adoptere en hoben at politik, som kun “oplyste samfund” (som deres) ser som ukrænkelig.

Desværre kan det se ud til at mange af disse selvsamme eksperter er produkter at universiteter der i meget lang tid har fremført institutionaliserede holdninger om farerne ved at arbejde for hårdt, være for ambitiøs, og alt for opsat på at skabe et samfund baseret på individets energi, og på retten til at flertallet afgør sager af national betydning og vigtighed. 

Nogle af disse landes prioriteter synes at være med rod i at fastholde deres egen status quo der som mål har at beskytte og bevare deres egne forestillinger om at de - og de alene - har alle svarene og løsningerne på samfundets problemer og udfordringer. 

Dette er ikke usædvanligt for et land der ønsker at sikre egne værdier og idealer, men det kan virke arrogant over for andre lande, især når disse holdninger fremmes ved missionær agtig nidkærhed, og med et løftet formanende pegefinger.

Sådan ser det ud i den nuværende situation med USA. Det skal siges, at USA også har været skyldig i at fremholde sine synspunkter om hvad der udgøres af et ideelt samfund overfor andre lande, især de mindre. Dette har skabt en længerevarende frustration, og spirende vrede mod amerikanere, og denne vrede har nået kogepunktet efter valget af Donald Trump.

Hans holdninger, bemærkninger og handlinger, den seneste med indførelse af massive afgifter, som mange kalder det første slag i Verdens Handels Krigen har skabt udbredt animositet og frygt blandt europæiske nationer.

Europæerne boykotter amerikanske produkter og opmuntrer deres pensionskasser til ikke at investere i amerikanske virksomheder og søge alternativer. Intet amerikansk er i sikkerhed for angreb. Lokale og nationale regeringer får af vrede forbrugere at vide at det er på tide at smide ellers effektive og billige amerikansk software systemer som Microsofts produkter i skraldespanden og i stedet finde europæiske alternativer.

Hadet til Amerika har også inficeret nogle landes forsvarsindkøb. Større amerikanske forsvarsleverandører føler sig skubbet bagest i køen og tvunget til at forsvare ikke kun deres udstyrs effektvivitet, men også forsikre europæerne om at de ikke med en pludselig impuls vil udløse F-35 kampflyets “kill switches."

Turismen får sig også en tur. Det er en “kulturkrig” der kæmpes, der efter min mening er knyttet til handelskrigen, og som gør at dollaren mister værdi, industriens indtjening fuser ud og gør at Amerika presses op i et hjørne. 

Og som alle ved, når amerikanere er trængt op i et hjørne vil de gøre modstand og kæmpe imod. At overgive sig har aldrig været en mulighed, så hvad er så nu de næste sandsynlige skridt hvis begge ‘krige’ fortsætter samtidig og hurtigt?

Medmindre der indtræffer en monumental begivenhed eller ændring i politik vil jeg mene at slutresultatet er et Amerika der vælger sin egen vej, og helhjertet bringer landet hundred år tilbage da isolationismen var en styrke for amerikanerne. Tankegangen er. “Hvis resten af verden ikke ønsker os, ikke bryder sig om vore produkter, - fint. Det kan vi leve med, men så skal de heller ikke have vort nummer til hurtig hjælp hvis det bliver nødvendigt.” For globalister er det i dag det værst mulige scenario

.

De 8 årtier med venskab der fulgte ved slutningen af 2. Verdenskrig kunne hurtigt forsvinde, efterladende verdens lande med indstillingen “enhver er sig selv nok” i fremstillingsindustrien.

Uden USA ville NATO falde sammen eller blive alvorligt hæmmet. Bilaterale aftaler mellem landene ville øges, og dermed efterlade multilaterale aftaler uden værdi. Større lande med ‘ambitioner’ kunne føle sig opmuntret på grund af den nye ‘afvikling’ af den gamle verdens orden der netop var garanteret ved multilaterale aftaler.

Vi kunne se militære indtagninger på andres områder og benyttet som prøver for at se om andre lande ville forene sig til deres nabos forsvar. De nuværende militære muligheder hos EU landene, er for eksempel, utilstrækkelige til at skubbe en fremgang, fra lad os sige Rusland, mod Letland tilbage. Rusland kunne muligvis retfærdiggøre deres indtrængning med argumentet “beskytte den russisktalende minoritet” i landet. 

Europa ville kunne komme til at kæmpe på flere “fronter” nogle af dem fysiske konfrontationer og andre handelsrelaterede da lande genopvækker deres hjemlige produktion af gamle industrier der er blevet fundet til live igen for at erstatte den offensive import af amerikanske produkter. 

Turismen til USA vil skrumpe ind, ganske dramatisk, ligesom det ville ske med den teknologiske, akademiske og det videnskabelige samarbejde og andre former for personlige udvekslinger. Visa samarbejdet mellem USA og 20 europæiske lande der nu nyder visa-fri rejser ville blive suspenderet. Turisme branchen i USA ville klare sig på grund af de meget veludviklede destinationer og infrastruktur relateret til turisme, men den europæiske turisme ville skulle håndtere et frafald der kan bliv meget omkostningstungt ved manglende besøg fra USA. Amerikas deltagelse i "save the planet" eller internationale energi organisationer ville være ikke eksisterende.

Det er døden ved tusinder af 'stiksår', alt sammen grundet mangel på forståelse.

For eksempel er den uforfalskede sandhed om årsagerne til vores nuværende udfordringer med Europa den, at europæerne ikke forstår hvad det er der gør at Amerika er Amerika og amerikanerne - amerikanerne.

I mange år var de glade for at betragte amerikanerne vende sig mod socialismen under otte år med Barack Obama og i fire år under Joe Biden, Trods alt var de to administrationer og præsidenter mere “europæiske” og de regnede med at denne tendens ville fortsætte fordi de ment at de fleste amerikanere ønskede en mere socialdemokratisk stat som deres egen.

De to fejl.

Der er to Amerikas og enhver der har boet her ved det. De som ikke har stolet på deres nationale nyhedsmedier der maler dem et billede som de fleste venstreorienterede europæiske medier mener deres forbrugere bare skal have for at fastholde de stærke nationale overbevisninger om deres retskaffenhed og validiteten af deres værdier ved det. Fremfor at benytte et forstørrelsesglas for virkelig at se USA for hvad landet i sandhed er, har de europæiske medier givet deres læsere og seere et spejl og et ekkokammer kun af det som styrker deres landes dagsordener.

Måske er en deling i tre nødvendig for at både USA og dets allierede virkelig kan afgøre hvad der er galt i deres relationer.

Det vi imidlertid skal huske er, at enhver separation har ægte, længerevarende konsekvenser og afhængig at varigheden af separationen kan disse konsekvenser være mindre eller betragtelige.

I dag er det vore handelsmønstre der er på bordet. I morgen kunne det være noget andet eller alt. Hvis vi skal bevæge os fremad og gøre noget ved vore relationer skal vi acceptere den kendsgerning,  at vi som folk og samfund er anderledes, men at de forskelle ikke burde føre til vores nedture. Vi skal arbejde os igennem og lære hvorfor vi er de vi er, og hvorfor vi gør som vi gør, og se grundigt på os selv og undlade at komme med fordømmelser. Dette er en af de gang hvor Occam's Razorikke kan benyttes.... eller i det mindste indtil vi ved mere om hinanden og standser med at se på vore forskelle som hindringer til fremskridt.

Stephen Helgesen is a retired career U.S. diplomat specializing in international trade who lived and worked in 30 countries for 25 years during the Reagan, G.H.W. Bush, Clinton, and G.W. Bush Administrations. He is the author of fourteen books, seven on American politics, and has written over 1,500 articles on politics, economics and social trends. He now lives in Denmark and is a frequent political commentator on Danish media. He can be reached at: stephenhelgesen@gmail.com

https://www.americanthinker.com/articles/2025/04/memo_to_europe_the_harder_you_push_us_the_more_we_push_back.html

 

Den glemte historie om den grønne plæne Irland - Skotland

 Mike KonradmpMethod (Watch)

Der findes en glemt ‘græsplæne’ - i det  mindste for os amerikanere - der muligvis har større effekt på historien ud over Jerusalem. Alligevel, takket været ændringer i navne og legender der har sløret sandheden - hvis de så var legender - ser det ud til ingen kender eller forstår det. 

Men før vi får begyndt må vi se bort fra moderne terminologi.

Indtil Middelalderen refererede ordet “Skotte” til Gælerne (fra Irland), Deres navn stammer fra deres quasi-historiske oprindelige myte. De hævder at have deres oprindelse fra Skytien (nuværende Ukraine.) 

Man formoder, i oldtiden, at den quasi mytologiske leder af disse skytere, Nel, var flyttet til Egypten inviteret som en lærd, og derpå giftede sig med den egyptiske prinsesse Scota. Man formoder deres søn Goidel Glas, kendte Moses, der havde helbredt Goidel da han var blevet bidt af en slange. Denne sidste del af historien er blevet ‘pudret’ så den fremstår lettere fabrikeret og smuk. 

Disse første proto-Gælere skulle bosætte sig på Sardinien og derpå Spanien. Senere hen landene en anden Scota (eller Scotia) matriark af stammen i  County Kerry, Ireland.  Man kan således se den etymologiske forbindelse mellem Scythia og Scota. Og man bemærker at en Scota er royal, hvilket indikerer at nogle historiske personer er blevet blandet sammen,

Irland blev kaldt Hibernia af romerne og også Scotia Major.  Så flyttede nogle af disse gælere til Vestskotland (Argyll, som betyder Gælernes kyst) og navnet fulgte med. (Scythia betyder skyternes land, Scyth → Scot.  Skotland betyder skotternes land.) Samtidig erfarede man invasioner af normannere der gav Irland sit nutidige navn — Eire + land — ca. det 12.århundrede.

The Scottish Declaration of Arbroath — deres uafhængighedserklæring fra England — indeholder omtale af dette: “skotterne er blevet velsignet med udbredt berømmelse. Folket rejste fra Store Scythia videre af det Tyrrenske Hav og Herkules’ Søjler, og boede i en længere periode i Spanien.” 

Og hvad så? kunne man sige. Hvad har alt det med i dag at gøre og prisen på bønner?

Jo, den nordøstlige del af Irland var et stammekongedømme ved navn Dalriada, der dækkede store dele af det nordøstlige Irland og det vestlige Skotland. Folket var gælere, som var begyndt at bosætte sig i det skotske område - nogen siger ved erobring - mere sandsynligt blev de inviteret. 

Pikterne der befandt sig i nærheden i Skotland (muligvis Pretani på deres sprog; Pretani → Britani) hævdede også at stamme fra Scythia, havde oprindeligt sejlet til Irland og havde bedt Gælerne i Irland om at få lov at bosætte sig blandt dem. Hvis det er således ville Pikterne have været nært beslægtet med Gælerne. 

Irerne anbefalede, at de i stedet bosatte sig på øen tættest på dem (Skotland). Pikterne anmodede irerne om de kunne levere nogle Gæliske kvinder, da Pikterne manglede kvinder. Det gik irerne med til, forudsat at Pikterne var enige i, at enhver efterkommer der var tvivl om gik gennem den kvindelige linje. Det burde således være tydeligt at disse mennesker næsten ikke var til at skelne fra Kelterne.  

Nogle hævder at Pikterne og Gælerne talte forskellige sprog, men det er mere sandsynligt at da en irsk missionær der kom til senere, Columba (Colum Cille), forsøgte at kristne Pikterne måtte han have en translatør med, fordi Bibelen han brugte var skrevet på Latin, og således ikke fordi Gælerne og Pikterne var så forskellige. Pikterne har ikke efterladt meget på skrift - på samme måde som præ-kristne irere. 

De præ-kristne Druider var eliten der havde frasagt sig skriftsproget da de stolede på de mundtlige traditioner. Pikterne ville have gjort det samme. Gælerne havde opnået en forspring ved at kunne læse da Evangeliet kom til. Men resultatet blev at Pikterne kun efterlod meget få optegnelser. 

Columba (Colum Cille) var en keltisk adelsmand fra det som senere blev kendt som O’Neill klanen. Han medbragte en kroningssten og salvede Kong Aiden som konge over Dalriada, og lovede ham succes, hvis han ikke kom i problemer med sin egen familie tilbage i Ulster (the O’Neills).

Englænderne og lavlandsskotterne (der var kommet senere og germanerne) skulle senere ignorere den advarsel, og således har Irland stadig sine fejder i dag.

Kort tid efter kom krig om Dalriada. Slaget ved Moira (A.D. 637) blev en irsk sejr der etablerede Irlands suverænitet over den irske del. Østskotterne (Argyll) gik fri, men County Antrim og Down forblev under irsk (Vestskotterne) styre. Columbas profeti gik i opfyldelse. For de som går ind for Irlands forening, så er forløberen lige her. Hvor er det ærgerligt at England og lavlandsskotterne ikke så skriften. 

Den officielle fortælling er at Pikterne blev besejret af Gælerne . Men mere sandsynligt er det - udover nogle få klansammenstød (Kelterne holdt altid af at være i strid) blev de muligvis let blandet. Og i det 8. århundrede havde skotterne og pikterne grundlagt et forenet Gælisk talende kongedømme under Kenneth MacAlpine under navnet Alba, men på engelsk “Skotland,” der ironisk nok etymologisk betyder irernes land. Skotterne var kommet fra Irland. 

Historikere undrer sig over hvorfor Pikterne så hurtigt blev ‘opløst’ til at være gælere. Sandheden er at de muligvis betragtede hinanden som slægtninge, kunne læse, værd at være sammen med. Da først Pikterne var blevet kristnet og kunne læse gik det endnu hurtigere. 

Selvom Slaget ved Moira placerede Ulster under irsk kontrol ændredes ikke meget..  Alba (Scota Minor/Skotland) og Ireland (Scota Major) var kulturelt ikke til at skelne fra hinanden, og sådan ville det fortsætte til Reformationen. Nuvel, næsten.

Englænderne/normannerne/danskerne/vikingerne tog over i det sydlige Skotland og blev til lavlænderne, og skulle senere overtage fra Kelterne (Highlanders/de ægte skotter) der havde grundlagt landet. Disse lavlændere skulle så blive de pro-britiske Orangemen of Ulster.  Ingen lyttede til Columba

 

Legenderne om Kong Arthur stammer muligvis fra en prins fra Dalriac: Artuir Mac Aedan, der selvom han var født som skotte havde en walisisk mor. Således ville waliserne gøre hævd på ham gennem moderlinjen.

Legenderne siger at den sten som Columba medbragte fra Irland til det skotske Dalraida stammede fra Jakobs Søjle, den sten hvor Jakob indgik en pagt med Gud. (1, Mosebog 28:18-21), og med den gav Gud magt til den royale linje, uanset hvem der blev kronet over den: Den legendariske Stone of Scone. Hvordan den kom til Irland fra Israel ...det er der et slør over.

I 2023 kom kroningsstenen frem for at indsætte Charles III

Er legenderne sande? Hvem ved?

Nyere tiders folkesangere skulle gøre grin med legenden, da skotske nationalister  stjal stenen tilbage i 1950. I det mindste et stykke tid. 

Men husk blot at Gælerne elsker whiskey og en ‘god historie’ - derfor vær forbeholden. Mineraloger siger at stenen muligvis er fra et lokalt stenbrud i Skotland, ikke Irland, og helt sikkert ikke fra Mellemøsten. Men det gælder så kun hvis den testede ‘sten’ nu faktisk er den ægte ‘skæbnesten.’

Selvom man afviser legenderne som det rene nonsens eller en grov overdrivelse så må  kongen af England have troet på den. Edward Longshanks (Edward d. 1.) stjal kroningstenen og bragte den til London for at krone de engelske konger. Churchill troede på legenden; han ønskede at f the Stone of Scone til Canada for at beskytte den i tilfælde af en Nazi invasion. 

På trods af religiøse forskelle forenedes de katolske irere og de presbyterianske Higlandere sig ofte i bekæmpelse af engelske konger; det forfejlede Jakobitiske Oprør.  Resultat blev voldsom diskrimination mod begge grupper der så førte til the Highland sammenstødene og  Kartoffel Hungersnøden.  De fleste gælerne blev fordrevet ... til Amerika, Canada etc. 

Selvom jeg ikke er skotte finder jeg alt dette yderst fascinerende, for historien om dette folk går gennem et lille område kaldet Dalriada, som var et udgangspunkt. Legenderne om Stone of Scone og Kong Arthur går ud fra dette område. Området bragte missionærer ud der oprettede universiteter i hele Europa. Vestens civilisation kom gennem dette lille landområde.

Irerne blev forfulgt for at være katolikker som englænderne hævdede de var blevet.  Ironisk er det at englænderne adopterede Anglicismen, en kristendoms variant - muligvis konstrueret af Kelterne. Highlanders blev forfulgt fordi de ikke kunne tolerere at englænderne indførte et tysk Hannoveransk monarki over dem.

De folk der civiliserede Anglo-sakserne blev senere fordrevet af dem. Og det meste af det gennemtrængte den glemte ‘plæne.’ 

Mike Konrad, who still struggles with Spanish, is a frustrated web designer and is presently trying to get a humorous short story of his published: “The Pirate of Gaza.”

Image via Raw Pixel.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/01/the_forgotten_turf.html

 

Hacking næste metode til flykapring?

 James Zumwalt

En artikel for nylig om terrorisme bemærkede, at der var en masse USA kan lære om sikkerhed fra et land, der siden grundlæggelsen i 1948 har måttet håndtere denne trussel dagligt - Israel. 

Trods overraskelsesangrebet den 7. oktober 2023 af terrorgruppen Hamas, hvilket førte til at 1200 uskyldige blev slået ihjel og 251 blev bortført, er det en nation det er lykkedes at have en ‘guld standard’ når det drejer sig om sikkerhed, især flysikkerhed. Artiklen kritiserede U.S. lufthavne for at mangle den effektivitet, Israel har opnået. .

Israel’s flysikkerhed blev designet til El Al af et hold af eksperter, herunder en tidligere IDF officer, Arik Arad. Han var så god til arbejdet, at han også fik ansvaret for at designe sikkerheden til landets indkøbscentre. Måske det største bidrag til disse talenter er, at der aldrig har været et succesfuldt terrorist gennembrud på nogen af systemerne. .

Israelsk sikkerhedspersonale har en fremragende evne til at observere, men i luftsikkerhedssektoren har det også udviklet en ekstra sensitiv forudfattelse. U.S. sikkerhedspersonale har tendens til at stole mere på rutinen, hvor israelerne synes at have udviklet et talent for mavefornemmelse, og er i stand til fornemme når noget bare ikke føles helt rigtigt.  

For eksempel, har U.S. lufthavns sikkerhed en rutine med tilfældigt at udføre grundige undersøgelser af hver femte person i køen, uanset hvem denne person så er. Således kan en ældre bedstemor være så uheldig at komme i søgelyset og dermed få en grundigere undersøgelse end den 20 årige i køen lige før hende. 

Det israelske sikkerhedssystem benytter det som kaldes “profilmetoden” - en på sæt og vis alsidig tilgang der giver lov til systematisk analyse og forståelse af de unikke karakterer og opførsler. Det omfatter konstant observation. Den mest tydelige forskel på U.S. og Israels systemer er, at hvor førstnævnte fokuserer på at finde terroristens ‘værktøj’ fokuserer sidstnævnte på at finde selve terroristen. 

For eksempel ville en opførsel der kunne vække en israelsk agents opmærksomhed være to passagerer der sammen kommer ind i lufthavnen, derpå deler sig op ved forskellige sikkerhedslinjer til samme afgang, eller en meget nervøs passager. Men observationsevnerne går videre og omfatter dusinvis af faktorer - den endelige test kommer med spørgsmålene fra sikkerhedsagenten. Det som er imponerende er den dygtighed, hvormed der på effektiv vis identificeres passagerer der slet ikke er klar over at en bombe er i vedkommendes bagage.

Noget sådant skete for 39 år siden i april måned i London’s Heathrow Airport, for en irsk kvinde,  Ann-Marie Murphy. Murphy var stuepige der arbejdede i London og ven med en jordansk mand ved navn Nezar Hindawi. Uden hun var klar over det var Hindawi terrorist. Han indledte et forhold til hende, men forsvandt da han havde gjort hende gravid. Syv måneder senere vendte han pludselig tilbage og hævdede han elskede hende og ønskede at gifte sig med hende i Det Hellige Land.

Han hævdede at hans familie ventede når de ankom, og Hindawi fortalte Murphy at hun skulle benytte det næste El Al fly til destinationen, Murphy sagde hun skulle have tid til at pakke. Hindawi gav hende en lille kuffert som han sagde han havde forberedt til hende og forsikrede hende om at familien ville sørge for alt det hun havde brug for når hun ankom. Han fortalte Murphy han ikke var i stand til at være med hende på flyet, men han ville tage det næste. Hindawi kørte derpå en beroliget Murphy til Heathrow. 

Murphy passerede uden besvær den britiske sikkerhed, der havde gennemlyst hendes håndtaske. Men El Al, uden hensyn til den sikkerhedskontrol der var foretaget af værtslandets lufthavn, udførte så deres egen kontrol. Murphys taske blev gennemlyst igen. Imidlertid stillede El Al agenten hende to spørgsmål - og svarene fik ham til at efterforske yderligere. 

Hun blev spurgt hvor hun skulle hen, og Murphy svarede Det Hellige Land derpå spurgte agenten, hvor længe hun skulle være der. Da hun svarede - nogle uger var det tydeligt at noget ikke passede. Agenten åbnede derpå hendes håndtaske og opdagede en genstand som gennemlysningen ikke havde fundet. Det var en klump på 1,8 kilo af lugtløs sprængstof kendt som Semtex. Det var første gang Semtex blev fundet på den måde.

Agenten fandt også en lommeregner med en meget lille sprængenhed indeni, armeret med en højdemåler tændsats. Når flyet nåede en bestemt højde ville det forårsage en mindre eksplosion, ikke så stor at flyet ville blive ødelagt, men tilstrækkelig stor til at forårsage en efterfølgende eksplosion af Semtex, der så ville ødelægge flyet. 

Hvad var det så der gjorde at agenten blev nysgerrig når end ikke Murphy vidste hvad hun havde med? 

Det der vakte sikkerhedsvagtens opmærksomhed var, at en kvinde - der tydeligvis var langt henne i sin graviditet og skulle være på rejse i flere uger - kun havde en mindre håndtaske med sig. Agenten mente det var nødvendigt med en grundig eftersøgning - en beslutning der reddede 375 menneskeliv.

Arad har længe været den førende ekspert på luftfartssikkerhedsområdet. Han kom til i 1989 efter terroristers bombning af Pan Am Flight 103, og var vidne for Congress. For adskillige år siden, igangsatte han en virksomhed, frem for at lade sig pensionere en virksomhed der skulle have opmærksomhed på det han mente var den næste trussel mod luftfartssikkerheden. 

Bekymret for at “hijacking by hacking” af kommercielle og forretningsfly ville være den næste alvorlige trussel, skabte Arads virksomhed cybersikkerhedsløsninger. Et fly, om det er på jorden, eller i luften er genstand for at pilotens kontrol elimineres og overtages af andre. Men hans virksomhed Cyviation—der er indgået i partnersakb med et førende forsvars- og flyproduktiosn selskab, Israel Aerospace Industries—har udviklet evnen til at lokalisere cybersikkerheds “huller” i et flys struktur, som terrorister kunne forsøge at få kommando over. 

Cyviation’s grund teknologi giver proaktive efterretnings- og overvågnings løsninger for at identificere og eliminerer cyber trusler i real-time. Teknologien beskytter flyets kommunikationssystem og netværk og hjælper også branchen til at forberede sig på og tilpasse sig regulativer for kommende cybersikkerheds regulativer. I en nøddeskal forstærker det flyvning og operationsmodstanden ved at hindre cyber forstyrrelser. Cyviation er nu den eneste virksomhed i verden der er i stand til at give fly denne sikkerhed.  

I en dødbringende verden hvor terrorister konstant leder efter huller i sikkerheden er det virkelig godt at vide der er virksomheder som Cyviation der er lige så opsat på at lukke de huller.

Image: MarcelX42, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons, unaltered.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/05/the_next_terrorist_aviation_threat_hijacking_by_hacking.html